
En efterspurgt specialisering, der giver dig de bedste forudsætninger og stærkeste kompetencer som hundetræner. Du kommer til at kunne tilbyde noget helt unikt: en træningsform, der forebygger skader og smerter baseret på alle de spændende fitnessfinesser. Og du er selvfølgelig garanteret den nyeste viden og en solid omgang videnskab. Træningen har dokumenteret effekt – fordi kvalitet gør en forskel.
Fitness instruktør
TILMELDINGEN ER ÅBEN I ET HELT NYT FORMAT
Efter vi for et lille års tid siden meldte ud at det var sidste gang at fitnessuddannelsen kørte i det kendte format, har vi fået en del henvendelser og spørgsmål til uddannelsens fremtid.
Og nu har vi endelig nyt!
Uddannelsen genåbner, men ikke som før. Vi har haft et ønske om en mere fleksibel måde at lave uddannelsen på, og er endelig landet på en fed løsning, hvis vi altså selv skal sige det.
Vi overlader nemlig valget til dig!
Du har 2 muligheder:
1. Eneundervisning: tag hele uddannelsen solo. Så får du det lige som du vil have det!
2. Med studiemakker: hvis du gerne vil have en "kollega" ved din side hele vejen igennem. Du kan enten lade os om at finde én til dig eller hvis I allerede er nogle stykker (min. 2), der ønsker at læse sammen, så er det bare det vi gør.
Registrer dit valg ved tilmelding og lad os om resten!
Som hundetræner oplever du at dine kursister vil mere...
Det er nu, du vælger retning –
og investerer i det, der virkelig gør en forskel



Hvalpe- og fortsætterholdene er fyldt, og du bliver gang på gang spurgt:” Hvad er det næste?”
Du ved, at de virkelig gerne vil det bedste for deres hund, og det vil du også gerne tilbyde dem. Men hvor skal du starte?
Du ved også at en googlesøgning ikke svaret, når du vil gøre en reel forskel for hundenes sundhed og livskvalitet – du ønsker at opbygge en stærk faglig profil, der giver dig troværdighed, dybde og det nødvendige fundament til at tilbyde specialiserede forløb, der forebygger smerter og styrker hundekroppen.
Når din fod så hviler lidt for tungt på bremsen, kan det betyde
3 ting for din hundeskole:
1) Din kursister søger nye udfordringer hos andre
2) Du ender med at føle dig fastlåst i din holdstruktur og opnår ikke den faglige udvikling, du drømmer om
3) Vigtigst af alt, så mister du muligheden for at gøre en reel forskel for hundenes sundhed og livskvalitet – og det med at gøre en forskel, er jo netop det, der motiverer dig som instruktør.
Med en specialisering i hundefitness får du det faglige fundament og de praktiske færdigheder, der gør at du kan tilbyde mere. Lær at udvikle holdforløb og individuelle programmer, der forebygger skader, styrker hundekroppen og løfter livskvaliteten – og du får samtidig ny inspiration, faglig fordybelse og stærkere relationer til dine kursister.
Dette er ikke bare endnu en videreuddannelse. Vi nørder helt i bund, så du ved nøjagtig hvad der skal til for at hjælpe alt fra den søde hundehvalp, der falder over egne ben til seniorhunden, der skal blive ved med at komme op på 1. sal. Du hjælper den dedikerede hundeejer, der ønsker at komme til tops i sin sport og du sikrer at familiens elskede hund kan nyde weekender med heldags aktiviteter i sommerhuset og går forrest på vandreturen – uden skader!
I bund og grund vil du bare gerne se dine kursister lykkes, så de kan leve et aktivt liv med deres bedste ven.
Du bliver den, de bliver hos – fordi du tilbyder noget, der virker
ER DU KLAR TIL AT TRYKKE PÅ SPEEDEREN?
Det siger tidligere kursister på fitnessinstruktøren
Super forløb med et højt fagligt niveau, som jeg er glad for at følge :o)
Jeg synes du er sindssygt dygtig!! :-D
Jeg er bare så glad for, at jeg valgte at tage hundefitness-uddannelsen. Og jeg synes, at du gør det super godt :o)
Jeg ELSKER bare den måde, du laver eksamener på!
Når du bare rigtig gerne vil vide hvornår, hvorfor og hvordan når det kommer til fitness og øvelser
Er hundeinstruktør og ønsker at tilbyde mere end klassiske hvalpe- og fortsætterhold
Vil hjælpe hunde og ejere med træning, der forebygger smerter og skader og forlænger hundens levetid
Søger en efterspurgt specialisering, som differentierer dig fra andre instruktører
Drømmer om at nørde med bevægelse, kropskontrol og styrke – og implementere det i praksis
Har oplevet, hvor meget fitness og genoptræning kan gøre for én bestemt hund (velkommen i klubben!) – og
nu vil du lære det rigtigt
Vil have et solidt fundament at stå på i stedet for tilfældige øvelser, som du ikke helt kender kvaliteten af
Ønsker stærkere relationer til dine kursister og højere fastholdelse i din hundeskole
Motiveres af at gøre en forskel
Fra nørdet viden til stærk eksekvering – her får du alt, du har brug for, samlet ét sted
Du er endt det helt rigtige sted, hvis du:
+ 25 spændende øvelser indenfor kropskontrol, styrke, smidighed og ledbevægelighed
Tilpas din træning til hvalpe, seniorer eller hundeatleten
Afhold egne fitnesshold: fra fundament til ekspert
Sammensæt skræddersyede træningsprogrammer
Gør ligesom +400 andre hundesintruktører og lær mere om hundefitness hos Dogtimize.

EN GUIDET TUR I MODULERNE?
JA TAK!
MODUL 1: Få fundamentet på plads
I dette modul bliver forpotetarget, bagpotetarget, platformsarbejde, kriteriesætning, belønningshåndtering og motivation en ligeså naturlig en del af din hverdag som dine daglige lufteture med hunden.
Pssst. Jo hurtigere du tilmelder dig, des længere tid har du til at arbejde dig igennem dette modul og få sendt din første afleveringsopgave afsted!




Du får:
-
Et hurtigt brush up på indlæringsteori, træningsmetoder, kriteriesætning, belønning & motivation for bare at nævne nogle af emnerne
-
Tips og tricks til at få din skønne vuffer til at stå stille i laaaang tid
-
De første fitnessøvelser, som danner det vigtige fundament for jeres videre uddannelse
MODUL 2: Lig. cruciatum, M. sartorius og tuber ischiadicus?
Og nej, det er ikke bare os, der har glemt at udfylde tekstboksen, så tilfældige latinske ord er blevet sat ind. Det er nemlig tid til anatomi og bevægelseslære!
Nu får du lov til at dykke ned i bøgerne. Vi stiller skarpt på den relevante anatomi for at kunne forstå fitness til fulde. Her sikrer vi, at når du skal formidle en øvelse, så ved du også lige præcis, hvor den muskel sidder, som du træner. Når modulet er omme er du måske liiidt rundtosset over alle de anatomiske betegnelser, men vi lover dig, at det hele kommer til at give mening!




Du får:
-
Pædagogisk onlinemateriale, som gør svært stof let at forstå
-
Overblik over større muskelgruppers placering og deres funktion, så du ved, lige præcis, hvad du træner på, når du laver en øvelse
-
Kreative opgaver, som får de anatomiske puslespilsbrikker til at falde på plads
MODUL 3: YAY - vi skal træne fitnessøvelser!
Du får:
-
En introduktion til de 5 områder indenfor hundefitness
-
Guidet rundvisning i alle de mange fitnessbegreber og begynderøvelser
-
Styr på aflæsning af sit, dæk og stå positioner og hvordan vi kan arbejde med dem, så de bliver balancerede.
-
Opbygning af fitnesstimen, så du både ved, hvordan du skal opvarme, nedkøle og planlægge dine timer
Så er det tid til at finde godbidstasken og potetargets frem. Vi skal igang med rigtig fitness! Vi runder 5 spændende områder herunder styrketræning, kropskontrol, flexibilitet, mobilitet og udholdenhed/stamina. Og vi nøjes ikke kun med teori, du skal selvfølgelig også arbejde med det i praksis!
MODUL 4: Hvalpetid! Og 100 % nørdetid med skræddersyede træningsprogrammer
Nu er det tid til at flexe dine nye fitnesskompetencer. Vi sammensætter de første skræddersyede programmer og går i dybden med særligt styrketræningen. Og så er det også i dette modul at vi skal beskæftige os med søde hundehvalpe.

Du lærer:
-
Hvordan du kan tilpasse din nyerhvervede fitnessviden til de små hvalpebasser, og dette inkluderer selvfølgelig hvalpetilpassede øvelser, så du ikke er i tvivl om, hvordan du bedst passer på de små
-
At styrketeste hunde - dette bliver et bærende element, når du om et øjeblik skal sammensætte dit første træningsprogram!
-
Selvfølgelig flere fitnessøvelser... Vi skruer niveauet lidt op, men vi lover dig, at du er klar til det.
MODUL 5: Sidste modul - allerede?
Du er efterhånden ved at være lidt af en fitnessekspert nu. I slutspurten skal vi runde seniorhunde og hundeatleten, men mest af alt dykker vi endnu mere ned i det praktiske aspekt af fitnessverdenen. Du skal nemlig hjælpe en ægte hundeejer med at fitnesstræne sin hund! Se bare Amy nedenfor som var Mai-Britts casehund sommeren 2025.

Du lærer:
-
Hvordan du passer allerbedst på seniorhunde - de har virkelig brug for dig!
-
Optimering af hundeatletens træning, så teamet kan komme helt til tops.
-
Søsætte dine kompetencer i den virkelige verden med støtte fra dine undervisere hele vejen igennem. Når caseforløbet er slut, vil du ikke blot holde dit diplom i hånden, men vi kan næsten garantere at hundeejeren, du har hjulpet, vil være dig evigt taknemmelig for de resultater, I har opnået
MØD DINE UNDERVISERE
Zita Birlie
Dyrlæge, kiropraktor og certificeret hundefysioterapeut

Hej kommende fitnessnørd
Lad mig dele min egen fitnessrejse med dig. Den startede faktisk med hunden, du ser på billedet til højre: Chloé.
Hun blev diagnosticeret med hofteledsdysplasi for mange år siden, og for at være ærlig… den rejse var lang. Men jeg skal spare dig for de mange detaljer og hoppe direkte til pointen:
Genoptræning og målrettet fitness har gjort en verden til forskel for Chloé.
I dag er hun 11 år, og selv som senior lever hun et liv uden begrænsninger. Hun drøner stadig afsted på gåturene, og hendes livsglæde er ikke til at tage fejl af.
Det er netop dén erfaring, både fagligt og personligt, der driver mig i dag, når jeg underviser andre i hundefitness. Jeg kender 1:1 den forandring som hundefitness giver.
Min tilgang er enkel: Det skal være fagligt solidt, gennemtestet og give mening i praksis. Og så skal det selvfølgelig være sjovt og motiverende - både for dig, dine kursister og for hundene.
Og du får lige et PS. Når jeg ikke underviser, så kan du finde mig på klinikken, Dogtimize, hvor jeg behandler kroniske smertepatienter.
Mai-Britt Nielsen
Fitnessinstruktør og adfærdskonsulent

Hej hundeinstruktør!
Jeg ved lige præcis, hvordan det føles at stå dér, hvor du gør nu. Jeg har selv taget fitnessinstruktøruddannelsen her hos Dogtimize – og det blev starten på et helt nyt kapitel for mig.
Min fitnessrejse startede også med en hund med hofteledsdysplasi, Paya, som du ser på billedet. Vi startede genoptræning, og det gjorde virkelig en forskel!
Hun var min makker gennem hele fitnessuddannelsen, hvor vi startede som begyndere og endte på højeste styrkeniveau! Og nu lever hun et godt, aktivt og ikke mindst smertefrit hundeliv.
Tidligere har jeg taget flere kurser hos andre undervisere, men jeg manglede noget. Jeg ville ikke bare lære øvelserne, men helt ned i detaljen. Lære at formidle stoffet tydeligt, så mine kursister virkelig forstod, hvorfor det virker. Og jeg blev ikke skuffet på uddannelsen. Det var så spændende at dykke ned i de gennemtestede øvelser og få styr på både teori og praksis.
Men det var ikke bare en uddannelse for mig – det blev starten på en ny karrierevej.
I dag arbejder jeg hos Dogtimize, hvor jeg hjælper andre kommende fitnessinstruktører med at blive skarpe på deres træning og implementere de bedste metoder.
Derudover er jeg også på klinikken, hvor jeg afholder patienternes øvelsesbesøg. Når jeg ikke er hos Dogtimize, driver jeg min egen hundeskole, Hund & Harmoni, hvor jeg arbejder med alt fra almindelig træning til mere udfordrende adfærdsproblemer.
Jeg glæder mig til at dele alt det med dig og støtte dig på din egen fitnessrejse!
ER DU EN FITNESS FIRST MOVER?
Sådan nogle kan vi godt lide, så det skal selvfølgelig belønnes!
Adgang til Modul 1 her og nu - så er du på forkant og har ro på fra start!
Vores online hvalpekursus, så du på blot 2,5 time kan blive helt skarp på din rådgivning af hvalpeejere
2 hvalpefitnessøvelser, du kan implementere nu og her på dine hvalpehold!
En bygningsanalyse af din hund, så du ved hvordan du bedst muligt forebygger skader og smerter
Hvis du tilmelder dig inden 30. september 2025 får du:
SAMLET VÆRDI: 2000 kr.
Fra nørdet viden til stærk praksis – her får du alt, du har brug for, samlet ét sted
Den komplette fitnesspakke:
Den fedeste titel, du kan opnå:
Hundefitnessinstruktør uddannet hos Dogtimize. Og det er ikke fordi vi går op i titler, men vi går op i det, som de symboliserer. Denne titel er et kvalitetsstempel og symboliserer at du, som indehaver, ved, hvad du snakker om, når du sætter skub i fitnessholdene!
Et bagkatalog på minimum 25 spændende fitnessøvelser
Og du ved lige, hvem, hvordan og hvorfor hundene skal træne de enkelte øvelser - og hvorfor & hvornår de ikke skal! Vi har selvfølgelig optimeret på brugervenligheden, så øvelserne ligger klar med trin-for-trin guide i dit online øvelseskatalog
Muligheden for at vælge en uddannelsesform, der passer dig!
For vi ved at der er ligeså mange måder at lære på, som der er mennesker. Derfor har vi valgt at du helt selv får lov til at bestemme, hvordan din uddannelse skal struktureres. Du kan vælge mellem eneundervisning eller sammen med en studiemakker.
Livstidsadgang til alt kursusmateriale*, så du kan vende tilbage og fordybe dig,
når det passer i din kalender
Og så blev Rom jo ikke bygget på en dag. Underforstået, at hvis du er ligesom alle os andre, så er dette din mulighed for at gense lektionerne lige så tosset du vil - eller har brug for
* (så længe platformen eksisterer – og mon ikke, vi også finder en løsning, hvis vi skifter platform)
Når du om lidt siger ja til at vælge retning og investere i det, der virkelig gør en forskel, sidder vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig godt igang.
Vælg den betalingsløsning, der passer bedst til dig:
MEST FOR PENGENE
Betal på én gang -
så er det overstået og spar op til 3200 kr.
34.999 kr.
+ moms
FITNESS PÅ ABONNEMENT
Månedlig betaling igennem hele uddannelsen (26 rater)
1.470 kr.
+ moms
Info om betalingsbetingelser: Når du tilmelder dig, så betaler du et depositum. Vælger du "mest for pengene", betales 10% i depositum af uddannelsens samlede pris ved tilmelding. Resten af beløbet falder ved uddannelsesstart.
Vælger du "fitness på abbonnement", betaler du første rate som depositum, hvorefter 2. rate falder ved uddannelsesstart. Depositummet tilbagebetales kun, hvis vi aflyser din tilmelding. Det kan eksempelvis forekomme, hvis du ønsker en studiemakker, og vi ikke kan finde en til dig indenfor en rimelig tid.
JA TAK! Jeg skal være den næste fitnessinstruktør!




FAQ
-
Hvor meget tid skal jeg sætte af til uddannelsen?
-
Scroll ned i bunden af siden og læs mere under de enkelte moduler. Her kan du få et overblik over tidsforbruget. Du kan følge undervisningen i dit eget tempo, men skal have set relevant materiale inden vi mødes til online opsamling og fremmødedage. Vi anbefaler, at du afsætter 1-3 timer om ugen for at få mest muligt ud af materialet og øvelserne.
-
-
Er uddannelsen for begyndere eller øvede?
-
Uddannelsen er designet til hundetrænere uden forudgående viden om fitness – det lærer du her! Selvom du har erfaring, er vi sikre på at du stadig vil blive udfordret.
-
-
Hvordan foregår undervisningen?
-
Undervisningen er primært online med videoer, øvelseskatalog og trin-for-trin guides.
-
Undervisningsformen varierer og tilpasses alt efter om du har valgt eneundervisning eller sammen med studiemakker. For eneundervisning undervises du primært af Zita, mens at når I er flere på holdet, kan I modtage undervisning af både Zita og Mai-Britt.
-
Vi har obligatoriske opsamlinger/opgaver online, så du får omsat din teoretiske viden til praktisk erfaring
-
Uddannelsen har 4 fremmødedage i Taastrup på Sjælland. Her nørder vi anatomi og fitness hele dagen!
-
-
Hvor længe har jeg adgang til materialet?
-
Du får som udgangspunkt livstidsadgang til alt kursusmateriale, så du kan vende tilbage igen og igen.
-
-
Skal jeg bruge særligt udstyr?
-
De fleste øvelser kan laves med simple targets og platforme – vi giver dig en overskuelig liste over det, du har brug for. Vi lover dig, at du ikke behøver at investere i dyre balancepuder
-
-
Hvad hvis jeg bliver i tvivl undervejs?
-
Du har adgang til underviser-support under hele forløbet, så du er aldrig alene med dine spørgsmål.
-
-
Er der nogen garanti for, at jeg kan tiltrække flere kunder bagefter?
-
Vi kan ikke love dig kunder – men vi kan love dig specialiseret viden, der adskiller dig fra mængden. Flere tidligere kursister har gjort hundefitness til en bærende del af deres forretning.
-
-
Kan man trække uddannelsen fra?
-
Du kan i hvert fald trække momsen fra. Nogle vil også kunne trække uddanelsen fra i skat, såfremt det har karakter af vedligeholdelse og ajourførelse af viden ifbm etableret virksomhed. Læs mere her: C.C.2.2.2.3 Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til kursus
-
HVAD SIGER ANDRE OM MIN UNDERVISNING?




DATOER & ESTIMERET TIDSFORBRUG
Datoer planlægges i fællesskab med dig og eventuelle studiemakker. Undervisningen ligger altid mandage eller torsdage i tidsrummet 9-16. Fremmødedage kan aftales med mere fleksibilitet herunder weekend.
MODUL 1:
-
Online forelæsninger: ca. 3 timers selvstudie
-
Adgang til læringsplatform åbnes efter aftale, når vi ved, hvornår du starter uddannelsen
-
Mindre eksamensopgave afleveres i slutningen af modul 1
MODUL 2:
-
Online forelæsninger: ca 7,5 timers selvstudie
-
2 online obligatoriske opgaveløsning og opsamling relevant teori á ca. 1,5-2 timers varighed pr stk
-
Fremmødedag af ca 5-7 timers varighed
-
Afsluttende eksamensopgave: 4-8 timers forbrug
MODUL 3:
-
Online forelæsninger: ca 7 timers selvstudie
-
3 online obligatorisk opgaveløsning og opsamling relevant teori af ca. 1,5-2 timers varighed pr stk.
-
Fremmødedag af ca 5-7 timers varighed
-
Afsluttende eksamensopgave: 4-8 timers forbrug
MODUL 4:
-
Online forelæsninger: ca 6 timers selvstudie
-
3 online obligatorisk opgaveløsning og opsamling relevant teori af ca 1,5-2 timers varighed pr stk.
-
Fremmødedag af ca 5-7 timers varighed
-
Afsluttende eksamensopgave: 4-8 timers forbrug
MODUL 5:
-
Online forelæsninger: ca 5-6 timers selvstudie
-
3 online obligatorisk opgaveløsning og opsamling relevant teori af ca. 1,5-2 timers varighed pr stk
-
Fremmødedag af ca 5-7 timers varighed
-
Afsluttende eksamensopgave: 8-10 timers forbrug
For hvert modul hører der en række fitnessøvelser. Det er svært at estimere, hvor lang tid, du kommer til at bruge på indlæring af øvelserne, da det er meget individuelt. Som tommelfingerregel, skal du kunne afsætte tid til at træne med din hund min. 3x10-15 min pr uge
VILKÅR & BETINGELSER
FOR AT BESTÅ UDDANNELSEN:
Du har set al onlinemateriale herunder teori og deltaget i obligatorisk undervisning. Du har deltaget i fremmødedage. Eksamensopgaver skal afleveres rettidigt dvs. inden de angivne frister, som gives efter tilmelding. Eksamensopgave afleveres ca. 1 måned efter fremmødedage.
I TILFÆLDE AF AT DU IKKE BESTÅR DIN(E) EKSAMENSOPGAVE(R):
Du har mulighed for at tage en reeksamen. Denne foregår mundtligt online på baggrund af nye, relevante spørgsmål, som du vil have mulighed for at forberede dig på inden. Pr. reeksamen afregnes 1200 kr. ex. moms.
Hvis du ikke består din sidste eksamensopgave (casehund) skal du finde en ny casehund og lave en ny caseopgave. Samtidigt skal du have 2 timers eneundervisning hos Zita, så I får styr på de løse ender, der skal til, for at du kan bestå dit forløb. Dette vil være til en samlet pris på 5000 kr + moms.
FORTRYDELSESRET:
Du skal inden 14 dage fra din tilmelding give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved mail info@dogtimize.dk. Du skal gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte deltagelse på uddannelsen.
BETALINGSBETINGELSER FOR AT DELTAGE I UNDERVISNINGEN HOS DOGTIMIZE:
Betalingsmuligheder:
- 1 rate: Depositum svarende til 10% af den samlede pris betales ved tilmelding. Resterende beløb betales 2-4 uger før uddannelsesstart.
- Fitnessabonnement: Depositum svarende til første rate. Herefter månedlig betaling på 1470 kr. ex moms som starter ved uddannelsensstart og afsluttes efter 26 rater.
AFBRYDELSE AF UDDANNELSE
Du kan, om nødvendigt, afbryde dit uddannelsesforløb. Ønsker du dette, skal du meddele Dogtimize det skriftligt enten pr. brev eller på mail. Du skal være opmærksom på, at du ikke får dine kursuspenge retur, og du skal fortsat betale de resterende rater, selvom du ikke deltager i hele uddannelsen.
AFLYSNING AF UNDERVISNING:
I tilfælde af at jeg må aflyse undervisningen fx på grund af undervisers sygdom, vil der tilbydes undervisning på et andet tidspunkt efter nærmere aftale.
I tilfælde af at du må aflyse din undervisning skal dette ske i så god tid som muligt. Dvs senest 72 timer før for online undervisning og senest 7 dage før fremmødedag. Aflyses efter fristen, betales et aflysningsgebyr på 500 kr. ex moms.
Vi bruger meget tid på at planlægge din undervisning, og det er derfor vigtigt at undervisning ikke flyttes unødigt. Derfor tager vi et gebyr på 100 kr. ex moms, for hver undervisningsgang, du har behov for at flytte, når det er indenfor fristen. Vi kan se bort fra denne regel ved særlige omstændigheder såsom dødsfald, kronisk sygdom eller tilskadekommen hund, men det vil altid være en individuel vurdering.
KURSISTENS HUND:
For at kunne deltage på uddannelsen, skal du have en hund, du kan træne med. Udover træning hjemme, vil du skulle medbringe egen hund på modul 3 og 4 og evt. modul 5. Hvis du har valgt eneundervisning, så er der ikke andre hunde til stede. Hvis du undervises med studiemakker, så har vi både fælles træning og eneundervisning, men der er god afstand mellem hundene. Undervisningen foregår indendørs. Din hund skal kunne arbejde under disse betingelser. Hvis du er i tvivl om din hund kan arbejde under disse betingelser, så tag kontakt på info@dogtimize.dk
Når vi har teori eller når din hund ikke er på, skal den kunne ligge i sit eget rum i bur eller i bilen, hvis vejret tillader det. Du må gerne have din hund med til teori, såfremt den ikke forstyrrer.
Din hund skal være fysisk i stand til at gennemføre fundament og begynderøvelser. Dette kan være svært at vide på forhånd, men lever din hund et aktivt liv og dyrker træning/hundesport vil den typisk leve op til disse krav. Hvis din hund er kompromitteret (fx lider af hofte-, albueledsdysplasi eller andre kroniske, smerterelaterede lidelser) skal din hund cleares af behandler til uddannelse. Ved tegn på at din hund oplever smerter undervejs i uddannelsen, er du forpligtiget til at stoppe al fitnesstræning og få din hund evalueret af passende dyrlæge/behandler. Dogtimize kan være behjælpelig med henvisning til rette person.
Hvis din hund bliver skadet undervejs, så du ikke kan leve op til eksamenskrav finder vi selvfølgelig en løsning.
KURSISTENS ANSVAR:
Deltagelse i al undervisning hos Dogtimize sker altid på deltagerens eget ansvar, og eventuelle personskader og ansvarsskader skal altid dækkes af deltagerens egen private Ulykkes- og/eller Ansvarsforsikring eller af deltageren selv. Når du har tilmeldt dig uddannelsen hos Dogtimize, så har du samtidigt accepteret vores vilkår for tilmelding og deltagelse, som er beskrevet i dette afsnit.
RYGNING, ALKOHOL, ANDRE RUSMIDLER:
Dogtimize har en nul-politik mht. rygning, rusmidler og alkohol på arbejdspladsen også i undervisningssituationer. Rygere er naturligvis meget velkomne, du skal blot vise hensyn og foretager din rygning udenfor. Husk at samle skod op efter dig og smid dem ud. Rygning foregår i pauser og ikke mens undervisnings foregår. Ved fremmøde eller deltagelse under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler, eller ved anden form for optræden som vurderes til gene eller fare for omgivelserne og/eller for deltageren selv, mister man sin plads og kan blive bedt om at forlade undervisningen uden tilbagebetaling af uddannelsesprisen.
MAD OG DRIKKE:
Du er altid velkommen til at medbringe din egen mad på fremmødedage, og jeg tilbyder gratis te, kaffe og vand. Du bedes hjælpe til med at rydde af efter frokost/kaffe, så lokalerne er rene og pæne efter brug.
ÆNDRINGER:
Dogtimize forbeholder sig ret til ændringer; fx ændringer i kalenderen samt undervisnings planen. Længden på fremmødedage kan også tilpasses og gøres kortere/længere ved behov.
AFLYSNING AF UDDANNELSE:
Dogtimize forbeholder sig retten til at aflyse uddannelsen. Såfremt uddannelsen aflyses vil du naturligvis få dine penge retur.
BRUGSBETINGELSER FOR UDDANNELSEN OG OPHAVSRET:
Denne uddannelse er udviklet til hundeinstruktører, der ønsker at undervise hundeejere i hundefitness. Alt undervisningsmateriale, herunder øvelseskoncepter, øvelsesbeskrivelser, programmer og undervisningsmetoder, er beskyttet og omfattet af ophavsretten.
Deltagelse i uddannelsen giver kun ret til at anvende materialet til undervisning af hundeejere. Det er ikke tilladt at videreformidle, kopiere eller anvende materialet til undervisning af andre professionelle uden forudgående skriftlig tilladelse fra Dogtimize (Zita Birlie).
For at sikre kvaliteten og integriteten af undervisningen, forbeholder vi os retten til at godkende alle anvendelser af materialet, der omfatter undervisning af andre instruktører eller professionelle. Dogtimize forbeholder sig retten til til enhver tid at kræve, at navnet fjernes, hvis undervisning, der ikke er i overensstemmelse med god skik for fitnessinstruktion, tilbydes af en given fitnessinstruktør. På samme måde kan Dogtimize kræve, at øvelser, der er lært gennem Dogtimize, fjernes fra undervisningen.
